Gryden skal være magnetisk, ellers sker der ingenting; en køleskabsmagnet på bunden afgør sagen med det samme. Zonernes størrelse og en fleksibel brozone betyder i praksis mere end boostknappen.
-50% 
-42% 
-41% 
-38% -50% -42% -41% -38% 
-30% 
-29% 
-25% 
-20% 
-20% -19% 
-29% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 10 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En induktionsplade varmer hurtigere op end noget andet i et almindeligt køkken og reagerer nærmest øjeblikkeligt, når du skruer ned. Det er grunden til, at induktion har overtaget så meget af markedet fra de gamle kogeplader af støbejern og fra glaskeramik med varmelegeme under.
Men ordet dækker over flere ting. Det kan være en indbygget kogeplade til køkkenbordet, en fritstående plade med en eller to zoner, eller endda en adapterplade, der gør gamle gryder brugbare på induktion. Denne guide gennemgår, hvad der adskiller modellerne, hvad du skal have afklaret om strøm og gryder, før du bestiller, og hvor pengene reelt gør en forskel.
Under glaskeramikken sidder en spole, der laver et vekslende magnetfelt. Feltet skaber strømme i bunden af en gryde af magnetisk metal, og det er selve gryden, der bliver varm. Pladen varmer altså ikke maden — den får gryden til at varme sig selv.
Det har to konsekvenser, du mærker med det samme. For det første går der ingen tid med at varme et varmelegeme og en glasplade op først, så vand koger hurtigt. For det andet forsvinder varmen næsten øjeblikkeligt, når du skruer ned, fordi der ikke ligger et glødende legeme og eftervarmer. Det er også derfor, en induktionsplade er kold at røre ved uden for grydens område.
Den indbyggede kogeplade fræses ned i bordpladen og tilsluttes fast. Den giver flere zoner, mest effekt og den pæneste løsning, men den kræver plads, en udskæring og som regel en elektriker.
Den fritstående induktionsplade sættes bare i en stikkontakt og stilles på bordet. Den er oplagt i sommerhuset, på kollegiet, i køkkenet under renovering, som ekstra blus til julemaden eller til at flytte med ud på terrassen. Prisen for fleksibiliteten er, at den er begrænset af, hvad en almindelig stikkontakt kan levere — den har derfor mindre at give af end en fast tilsluttet plade, og med to zoner deles der ofte om effekten.
En tredje variant, mange støder på, er den lille induktionsadapter — en rund skive af magnetisk metal, du lægger på pladen, så en gryde i for eksempel aluminium kan bruges alligevel. Den virker, men den fjerner samtidig hele fordelen ved induktion, fordi varmen nu skal gå gennem endnu et lag. Betragt den som en nødløsning, ikke som en plan.
Dette er det spørgsmål, der oftest bliver stillet for sent. Induktion kræver kogegrej med magnetisk bund. Støbejern virker, emaljeret støbejern virker, og meget rustfrit stål virker — men ikke alt.
Testen er enkel: hold en køleskabsmagnet mod bunden af gryden. Sidder den fast, kan gryden bruges. Sidder den ikke, kan den ikke — det gælder typisk gryder i aluminium, kobber, glas og keramik uden magnetisk bundplade.
Ud over magnetismen betyder bunden i sig selv noget. En plan bund giver den bedste kontakt, og en bund, der er buet eller slået skæv, giver ujævn varme. Meget små kasseroller kan desuden være under den mindstediameter, zonen kan registrere, og så tænder den slet ikke. Skal du skifte til induktion og har et sortiment af blandede gryder, er det værd at regne udskiftningen med i budgettet.
Standardbredden på en indbygget plade dækker de fleste køkkener, men der findes både smallere modeller til det lille køkken og brede plader med plads til mere. Antallet af zoner betyder mindre end fordelingen af dem — de fleste bruger i praksis to zoner ad gangen og har brug for, at én af dem er stor nok til en pande eller en stor gryde.
Mange plader har derfor mindst én zone i en større diameter. Nogle har en oval eller aflang zone til stegegryder og fiskegryder. Fleksible zoner går et skridt videre: to zoner kan kobles sammen til ét stort felt, så du kan sætte en aflang gryde på tværs. På de mest fleksible plader dækker spolerne stort set hele fladen, så du kan stille gryden, hvor du vil, og pladen selv finder ud af, hvor den skal varme.
Effekten pr. zone afgør, hvor hurtigt du kan få gang i noget. En boost- eller powerfunktion låner midlertidigt ekstra effekt til én zone, typisk fra nabozonen, og bruges til at koge vand op eller få en pande rigtig varm inden en steg.
Det er værd at forstå, at effekten deles. Et kogesektion har et samlet loft, og bruger du boost på én zone, kan naboen skrue ned af sig selv. Det er ikke en fejl, men en konsekvens af, hvordan pladen fordeler den strøm, den har til rådighed. På en fritstående plade med to zoner er det endnu mere mærkbart.
Antallet af trin har også betydning i hverdagen. Mange trin gør det lettere at ramme en rolig simren, hvor en plade med få trin let svinger mellem for lidt og for meget.
Her strander flere køb, end man skulle tro. En indbygget induktionskogeplade trækker langt mere, end en almindelig stikkontakt er beregnet til, og skal typisk tilsluttes fast af en elektriker på en gruppe, der er dimensioneret til opgaven. Har du et ældre køkken med en gammel kogeplade, er der ikke nogen garanti for, at den eksisterende tilslutning passer til den nye plade.
Få det afklaret, inden du vælger model — det er både en pris- og en mulighedsafklaring. En fritstående induktionsplade slipper for det problem, men er til gengæld bundet af den enkelte stikkontakts kapacitet, og den bør ikke sættes i en forlængerledning eller en stikdåse sammen med andet.
Tjek også, hvad der er under pladen. En indbygget plade skal have luft omkring sig, fordi elektronikken køles med en ventilator, og en ovn eller en skuffe direkte under kan stille krav, producenten beskriver i monteringsvejledningen.
De fleste induktionsplader betjenes med touch på glasset. Den enkleste form er plus og minus, hvor du klikker dig op og ned gennem trinnene. En skydebjælke lader dig køre fingeren langs en skala og ramme et trin direkte, hvilket de fleste oplever som hurtigere.
Nogle plader har en fysisk drejeknap eller en aftagelig magnetknap. Det er værd at overveje, hvis du er vant til gas, eller hvis touch driller med våde fingre — og våde fingre er netop pointen: touchfelter kan reagere uforudsigeligt, hvis der ligger vand eller en fugtig klud på dem, og en overkogt gryde kan i praksis lave om på indstillingerne.
Lyd er en almindelig kilde til skuffelse for førstegangskøbere. En induktionsplade kan brumme, summe eller klikke, især på høje trin og med boost. Det kommer dels fra køleventilatoren, dels fra vekselvirkningen mellem felt og grydebund.
Lydniveauet afhænger meget af gryden: lette gryder med sandwichbund kan vibrere hørbart, mens tungt støbejern typisk er stille. Det er ikke et område, hvor prisen alene afgør noget.
Induktion er på nogle punkter mere sikkert end alternativerne. Pladen tænder ikke uden en gryde på, den slukker af sig selv, når gryden fjernes, og fladen omkring gryden bliver ikke glødende varm.
Men restvarme findes stadig. Gryden er varm, og den har varmet glasset under sig op, så restvarmeindikatoren skal tages alvorligt. Børnesikring findes på stort set alle plader og låser betjeningen, så en nysgerrig finger eller en kat på bordet ikke tænder noget. Har du små børn, er en lås, der aktiveres automatisk, mere værd end en, man skal huske.
Har du pacemaker eller et andet aktivt implantat, anbefaler producenterne, at du taler med din læge eller klinikken om afstand og brug, før du vælger induktion. Det er ikke noget, en webshop eller en guide kan afgøre for dig.
Fordi varmen dannes i gryden og ikke i pladen, går der mindre til spilde end på en kogeplade, der først skal varme sig selv op og bagefter afgive varmen opad. I praksis mærkes det både på opkogningstiden og på, hvor varmt køkkenet bliver.
Du kan hjælpe effektiviteten på vej med små ting: læg låg på, brug en gryde, der passer til zonens diameter, og brug ikke boost længere, end du har brug for. En gryde, der er markant mindre end zonen, udnytter ikke feltet fuldt ud.
Glaskeramik er let at tørre af, netop fordi fladen ikke er brændende varm — mad brænder sjældnere fast end på andre plader. Tør spild op, når pladen er kølet af, og brug en skraber til det, der har sat sig fast.
To ting er værd at være omhyggelig med. Sukker og noget plast skal fjernes med det samme, også selvom pladen stadig er varm, fordi det kan ætse sig ind i overfladen og efterlade et permanent mærke. Og gryder skal løftes, ikke skubbes — sandkorn under en grydebund er det, der laver de fine ridser, man senere ærgrer sig over. Hold desuden ventilationsåbningerne fri for støv og fedt.
Den billigste ende er de fritstående enkeltplader, som koster en brøkdel af en indbygget model og løser en afgrænset opgave. Herfra dækker indstigningsmodellerne blandt de indbyggede kogeplader det basale: faste zoner, touch med plus og minus, timer og børnesikring.
I mellemklassen får du typisk større og bedre fordelte zoner, skydebjælke, boost på flere zoner og finere trinregulering. I den dyre ende går pengene til fleksible eller fuldfladezoner, integreret emhætte, køkkenur og automatik, pausefunktion, gryderegistrering på hele fladen og køkkenets pænere finish. Prisniveauerne på de enkelte modeller opdateres løbende her på siden ud fra webshoppenes egne priser.
Fast tilslutning til elinstallationen er en opgave for en elektriker. En fritstående plade sætter du selv i stikkontakten.
Hold en magnet mod bunden. Bider den fast, virker gryden. Aluminium, kobber og glas virker ikke uden en adapterplade — og adapteren koster dig det meste af fordelen.
Glaskeramik tåler meget varme, men er sårbart over for slag. Det er en tabt gryde eller en dåse, der falder ned fra et skab, der laver skaden — ikke temperaturen.
Enten er gryden løftet af, eller også har elektronikken beskyttet sig selv mod overophedning, typisk fordi ventilationen er blokeret. Nogle plader har også en tidsgrænse, der slår fra, hvis intet er rørt længe.
I et sommerhus eller et lille køkken kan den sagtens være det, hvis du kan leve med færre zoner og mindre effekt. Til et husholdningskøkken, hvor der laves mad hver dag til flere, er en indbygget plade den mere holdbare løsning.